CIF Badminton - sammenhold på den sjove måde


Velkommen til CIFBadminton.dk - NYHEDER

Sæsonen går på hæld og vi takker klubbens medlemmer for deres deltagelse i CIF

NYHEDER 

SENIOR: CIF har spillet sig til oprykning til Danmarksserien. Samtidig klarede vi oprykningssæsonen til kvalrækken med bravour og vores Serie 2 hold blev også en flot nr 2. Stort tillykke herfra til spillere og trænere.

Samtidig kan vi med stor glæde offentliggøre at vi har kunnet forlænge aftalen med vores succesfulde trænerteam for den kommende sæson. 

Derfor kan vi også i næste sæson tilbyde vores nuværende spillere samt potentielle nye medlemmer for vores trænersetup med 2 dygtige trænere til at optimere den enkeltes coaching og udvikling.

UNGDOM: Sæsonen er nu slut og igen har vi haft en trup fuld af glade børn og unge der fik introduceret vores sport på bedste vis. Vi håber at se jer igen i næste sæson

VETERANSæsonen går også her på hæld, og der kan igen ses tilbage på en succesfuld sæson med en helt suveræn sejr i holdturneringen. Tilykke til Veteranerne for den flotte sæson. 

Der er også plads til et par nye ansigter i den kommende sæson, så har du tidligere spillet badminton og vil du gerne holde dig igang, så kan veterantruppen være lige noget for dig med blandingen af motion og sociale arrangementer. 

SÆSON 2012/2013:

  • Seniortruppen starter igen onsdag 08.08.2012 kl 20:00
  • Veteran starter onsdag 08.08.2012 kl 18:00
  • Ungdom starter onsdag 05.09.2012 kl 17:00
  • Motionister: Genudlejning af baner starter allerede i Maj, så skal du sikre dig banen fra denne sæson skal du kontakte baneansvarlig snarest

Nye eller gamle spillere ? Vil du gerne starte med badminton i CIF til den kommende sæson, find mere info om truppernekontaktpersoner mv. under menupunkterne til venstre.

Vi ses skolerne og i hallen til fjerbold i CIF.

Senior

Seniortruppen i CIF Badminton tilbyder det helt rigtige forhold mellem turneringsbadminton, træning, kampe og socialt samvær for seniorspillere af serie 2 til Danmarksserie format.

Truppen dækker over de turneringsspillere, som repæsenterer vores DBF-Danmarksseriehold, DBF Kvalrække, DBF Serie 2 og DGI 4H hold.

Der er træning med vores trænere 2 gange ugentligt, mandag og onsdag i Christiansbjerghallen samt udvalgte fredage. Træningen er fælles, men samtidig differentieret så alle får noget ud af træningen rent badmintonmæssigt trods eventuelle niveauforskelle. Seniorspillere har desuden mulighed for ekstra haltid om fredagen, hvor vi oftest mødes en del og får nogle kampe samt lidt socialt samvær efterfølgende. (Nyhed 2011/12/13: udvalgte fredage vil blive benyttet til specialtræning)

Typisk består træningen af opvarmning, tekniske såvel som taktiske øvelser og interne kampe. Vores kompetente træner sørger dog også for at forbedre vores fysiske form. Det hele foregår i en uformel og hyggelig tone blandet med en stor portion engagement.

Truppen består af en bred vifte af mennesker med forskellig baggrund og status i livet. Vi er omkring 40 spillere, og aldersspredningen dækker fra spillere i starten af 20erne til spillere i midten af 30erne.

Klubben arrangerer årligt juleturnering og klubmesterskaber, hvor alle medlemmer er velkomne. CIF deltager også i eksterne stævner blandt andet Grindsted, Odense, amtsmesterskaberne og - når muligheden byder sig - landsmesterskaberne. Der ud over er det målet, at A & B truppen sendes på træningslejr en gang årligt i starten af sæsonen, dels for at pudse formen af, men mindst lige så meget for at ryste truppen sammen, så nye medlemmer hurtigt bliver en del af fællesskabet og det sociale liv.

Blandt de knapt så sportslige arrangementer er en vigtig begivenhed forårets tilbagevendende sommerhustur, hvor vi lejer et sommerhus for en weekend. Her drejer det sig slet ikke om badminton, men derimod om hygge og godt humør. Vores sociale islæt kommer yderligere til udtryk ved at mange spillere får en øl/vand og lidt hyggesnak efter træning. Lige som der til stadighed bliver arrangeret fællesspisninger, julefrokost, private fester, kortspil etc., som det nu passer ind i vores travle kalendere

Såfremt du føler, vi er den helt rette klub for dig, så kontakt vores trænere Christian eller Morten for mere information og for at lave en aftale om en prøvetræning.

HUSK: Klubskifte kræver du har fået udfyldt DBF formularen i din gamle klub.